Bliv medlem
Vi anbefaler at du som nyt medlem kigger forbi til en af vores spændende Makerdays, her har du en god chance for at hilse på nogle af de andre medlemmer, samt få en rundvisning.
Hold øje med Makerdays på facebook, i vores aktivitetskalender eller hent vores folder.
Som medlem af Orange Makers får du en nøglebrik der giver dig 24/7 adgang til Orange Makerspace. Når du melder dig ind i foreningen Orange Makers, forudbetales 450 kr. som er kontingent for 3 måneder ad gangen.
Ved at deltage i kurser (MakerDays eller MemberDays) kan du få adgang til de pågældende maskiner med din nøglebrik.
Ved indmeldelse indsamler vi følgende oplysninger:
- For- og efternavn
- E-mailadresse
- Adresse
- Mobilnr.
- Fødselsår
- Køn
Ved indmeldelse skal du angive dine betalingskort oplysninger, som bruges til at trække pengene for dit medlemskab. Der trækkes 450 kr. hver 3. måned på den dag indmeldingen er fortaget. Betalingen håndteres eksternt af servicen Stripe. Vi gemmer de 4 sidste tal i kortnummeret og udløbs datoen, for at kunne sende dig en mail hvis den næste betaling ikke kan gennemføres, grundet kortets udløbsdato.
Personligt medlemskab
Et personligt medlemskab gælder for personer over 18 år, der ønsker at støtte og arbejde indenfor rammerne af foreningens formål. Børn (under 18 år) af medlemmer må uden medlemskab og ifølge deres forældre bruger foreningslokalerne.
Adgang og nøgler
Medlemmer kan få udleveret en personlig nøglebrik og dermed have fri adgang til foreningens faciliteter. Ved udleveringen skal man deltage i en rundvisning med gennemgang af husorden og øvrige relevante instrukser.
Ifm. BuildDays (om aftenen på almindelige tirsdage), er “Værter” klar til at give “Praktisk rundvisning” med efterfølgende udlevering af nøglebrik. Hvis der er ønske andet tidspunkt, kan dette aftales ved at skrive besked på foreningens Facebook-side Orange Makers.
Nøglebrikken knyttes sammen med medlemskabet og er kun aktiv, så længe kontingentet til foreningen er betalt.
Husstandsmedlemskab
Et husstandsmedlemskab gælder for personer over 18 år, der bor på samme adresse og er en del af samme familie. Det kan f.eks. være ægtefæller, samlevere og deres fælles, dine eller mine børn. Ordningen gælder ikke for personer, der blot deler bolig i et kollektiv eller bofællesskab.
Vi tillader også fraflyttede børn og unge ind til og med 24 år, at de kan medregnes i husstanden.
Det vil sige, når man fylder 25, kan man ikke længere tælle med i husstanden.
Adgang og nøgler
Personer over 18 år, der er omfattet af et husstandsmedlemskab, kan få udleveret en personlig nøglebrik og dermed have fri adgang til foreningens faciliteter. Ved udleveringen skal man deltage i en rundvisning med gennemgang af husorden og øvrige relevante instrukser.
Alle nøglebrikker knyttes sammen med medlemskabet for det betalende (primære) medlem og er kun aktive, så længe kontingentet til foreningen er betalt.
Udmelding
Hvis du ønsker at melde dig ud skal du logge ind på din profil og selv opsige dit medlemskabsabonnement. Stopper du dit medlemskab midt i en periode vil du ikke få refunderet noget og din nøgle vil forsat virke indtil dit medlemskab udløber.